I det fynske folks tjeneste

Odense vil være demens-venlig by

Odense skal være en demensvenlig by, som er i front for udvikling, viden og tilbud på demensområdet. Kommunen har netop sat gang i et 3-årigt projekt, som skal gøre byen mere demensvenlig og være bedre til at inkludere mennesker med demens.

Onsdag blev der afholdt en workshop for demente og deres pårørende i Odense. Her skulle de fortælle, hvad de ser som de største udfordringer i hverdagen.

Samtidig blev et  treårigt projekt lanceret af Ældre- og Handicapforvaltningen. Et af fokuspunkterne i projektet er at få indrettet byrummet i Odense, så mennesker med dement har mulighed for at deltage i aktiviteter, selv tage bussen, gå på biblioteket og i det hele taget foretage ting, der er vigtige for at få en meningsfuld hverdag.

Første skridt i projektet 'Demensvenligt Odense' er at afklare, hvad det er for nogle problemer som demente møder i hverdagen.

- Demensvenligt Odense er et atypisk projekt, hvor vi ikke har lagt en plan for vores indsatser, men hvor vi taget fat på de konkrete udfordringer, der er i byen, efterhånden som de bliver synlige for os. Det er ikke os, der definerer problemerne - men derimod de borgere, der har en demensdiagnose tæt inde på livet, siger rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Brian Skov Nielsen.

01:02

Odense skal være en demensvenlig by - i front med udvikling, viden og tilbud på demens-området.

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip

Har du en god historie? Send et tip