Odense-virksomhed først med certifikat

Brugskunst-virksomheden, Rice, i Odense har som den første i Skandinavien fået et internationalt certifikat, der blandt andet garanterer, at virksomheden ikke benytter sig af børnearbejde.

-

Brugskunst-virksomheden, Rice, i Odense har som den første i Skandinavien fået et internationalt certifikat, der blandt andet garanterer, at virksomheden ikke benytter sig af børnearbejde.

Etik og socialt ansvar
Certifikatet SA 8000 er en international standard, ligesom de såkaldte ISO programmer.

SA 8000 garanterer, at ingen af RICE?s leverandører ikke bruger børnearbejdere, at de ansatte har ret til at organisere sig, har et ordentlig arbejdsmiljø, at de ikke udsættes for diskrimination og racisme og at de har mindst en ugentlig fridag.

Krav fra kunderne
Rice har valgt at lade sig certificere både for at have samvittigheden i orden, men også for at imødekomme kundernes krav.

\"Vi mærker at kunderne bliver mere og mere bevidste om etik og socialt ansvar\"; siger Charlotte Hedeman Guéniau, direktør for Rice.

Rice sælger strandtasker, kurve, keramik, madrasser og anden brugskunst, som designes i Danmark, men produceres i Thailand og Madagascar.

Virksomheden har i dag 1100 kunder i 25 lande og en årsomsætning på 20 mio. kr. På hovedkvarteret i Odense er der 10 ansatte. 

Oversigt

    Oversigt