I det fynske folks tjeneste

Odenseaner kræves fængslet for tyverier

Fyns Politi vil have en 44-årig mand varetægtsfængslet. Han har en række sigtelser for tyveri på samvittigheden.

En 44-årig mand kræves fængslet for tyveri. Politiet har en hel række sigtelser, der alle går på berigelseskriminalitet.

En 44-årig mand fra Odense skal for en dommer torsdag eftermiddag. Han er sigtet for tyveri, hvilket normalt ikke er nok til at begære nogen varetægtsfængslet. I hvert fald ikke, hvis der er tale om et enkeltstående forhold.

Men der er tale om en række sigtelser for tyveri, der er årsagen til, at den 44-årige kræves fængslet.

Anklagemyndigheden mener, at den 44-årige så mange forhold på samvittigheden, at det er nok til at begære manden fængslet, fordi risikoen for gentagelse er overhængende.

- Han har en masse sigtelser fra tidligere, der alle går på berigelse, og så har han været i retten sidste år, hvor sigtelsen var den samme. Så han vil blive konfronteret med mange sigtelser, siger Camilla Slowik, anklagerfuldmægtig hos Fyns Politi.

Berigelsesforbrydelse

Anklager