OIK tabte til Rungsted

Odense Bulldogs tabte mandag aften efter straffeslag 3-4 hjemme til Rungsted. Ishockeymestrene fra Vojens har efter sejr mandag et forspring på 13 point til de nærmeste forfølgere.

Sønderjyskes mesterhold udbyggede mandag aften føringen i Ishockeyligaen med en sejr over Frederikshavn White Hawks.

Hjemme i Vojens fik Sønderjyske hurtigt sat rækkens nummer tre på plads i en overbevisende sejr på 5-1.

Cory Quirk bragte efter mindre end seks minutter værterne foran med 1-0 og kort efter fordoblede Steffen Frank føringen.

Godt midtvejs i første periode øgede Thomas Spelling til 3-0 for hjemmeholdet.

Først efter mere end 55 minutter lykkedes det de nordjyske gæster at reducere ved Morten Smedegaard, men på det tidspunkt var det for sent at stille noget op.

I slutfasen cementerede Henrik Nielsen og Daniel Galbraith Sønderjyskes sejr med en scoring hver.

Vojens-holdet topper ligaen med 64 point, mens Frederikshavn har 41 point på tredjepladsen.

Herning Blue Fox, der er toer, måtte ligesom Frederikshavn se sig slået, da holdet var på besøg hos Aalborg Pirates. Herningenserne førte 2-0, men tabte 2-3 efter en afgørelse i straffeslag. Herning har 51 point på ligaens andenplads.

Odense Bulldogs tabte - ligeledes efter straffeslag - 3-4 hjemme til Rungsted, mens Esbjerg Energy sejrede med 7-4 i Herlev.

Spilfakta

Odense-Rungsted 3-4 (1-1, 2-0, 0-2, 0-0, 0-1)

Mål:

1-0 Anders Feddersen

1-1 Jeff Smith

2-1 Stuart MacRae

3-1 Mathias Thinnesen

3-2 Christian Keller-Jacobsen

3-3 Tobias Kisum, 3-4 Bryan McGregor/str.

Udvisninger:

Odense 7 x 2 min., Rungsted 7 x 2 min.

Tilskuere:

1.410.

Oversigt

    Oversigt