Pansrede mandskabsvogne klar ved Siø og Thurø

Pansrede mandskabsvogne og terrængående lastbiler er klar ved dæmningerne ved Helnæs, Siø og Thurø, og skal hjælpe ambulancer, hvis stormfloden oversvømmer vejene.

DMI forudser, at den forhøjede vandstand i det sydfynske Øhav og sydlige Lillebælt vil toppe først på natten med et sted mellem 1,50 og 1,80 over normal vandstand.

Det kan betyde, at vejen over Siø, der forbinder Langeland med Fyn, bliver oversvømmet. Det samme gælder dæmningen mellem Fyn og Thurø.

Forsvaret er derfor klar med pansrede mandskabsvogne, der kan hjælpe med sygetransport, hvis der bliver nødvendigt, fortæller chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn, oberstløjtnant Kent Mikkelsen.

Ved dæmningen ved Helnæs har Forsvaret udstationeret en terrængående lastbil, hvis dæmningerne her bliver oversvømmet, fortæller vagtchef Kim Munksgard fra Fyns Politi.

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt