Penge til fynske cykelstier

Flere fynske kommuner får penge til at forbedre cykelforholdene. Det er som led i Folketingets nye transportaftale.

Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten indgik onsdag eftermiddag en politisk aftale om en ny grøn transportaftale.

Aftalen skal blandt andet bane vej for en letbane i København, men Fyn får også andel i flere millioner.

En cykelpulje på 161,8 millioner kroner skal sikre bedre forhold for cyklister. Herunder kan du se, hvilke fynske kommuner, som har fået penge fra puljen:

  • Svendborg får 4,4 millioner kroner til at forbedre skoletrafikken på landet.
  • Nordfyns Kommune får 900.000 kroner til at lave en cykelsti fra Odense til Otterup Hallen.
  • Faaborg-Midtfyn får 300.000 kroner til at lave en dobbeltrettet cykelsti fra Nyborgvej via Energivej til Saugstedlund.
  • Med 1,2 millioner kroner kan Kerteminde etablere en cykelsti langs Bycentervej.
  • Langeland får 2,1 millioner kroner til en ny cykelsti mellem Simmerbølle og Tullebølle.
  • Med 3,6 millioner kroner får Nyborg en dobbeltrettet cykelsti mellem Frørup og Ørbæk.

Oversigt

    Oversigt