Phonofestival i FAF-hallen

Slagtehuse, smedebygninger og forfalden industri. Det er sådan nogen steder man har kunnet opleve den fynske festival for elektronisk musik, phonofestivalen. I år har arrangørene fundet nyt sted.

Festivalarrangør Mikkel west er altid på jagt efter gamle industribygninger til at afholde phonofestival. Stedet må ikke lugte for meget af traditionelt musikspillested, så hvert år prøver festivalledelsen at finde et råt sted som de selv kan forme.

Denne gang er det FAF-hallen på Odense Havn, der netop er blevet sat i stand, men som har bevaret det industrielle udtryk.

- Vi har ikke været her før, så jeg ved ikke lige hvor man man tænder lyset, men jeg synes, at hallen her har potentiale til at lave noget, der virkelig eksploderer, siger Mikkel West om FAF-hallen.

De seneste år har phonofestivalen tiltrukket et stadig større antal publikummer fra både ind og udland, og når de kommer til Odense til september, kan de blandt andet møde den elektroniske musiks grand old man, egyptian lover, der har været en del af DJ-scenen i 30 år.

Og amerikanske Holly Herndon, som slog benene væk under festivalledelsen på en festival i Berlin.

- Vi tænkte straks, at den kvinde skal komme til phono, og nu har vi fået hende i år, og det er skide godt for at sige det på fynsk, lyder det fra Mikkel West.

Oversigt

    Oversigt