Plejemor tiltalt for vold mod plejesøn

En plejemor fra Odense står mandag tiltalt for vold mod sin plejesøn.

Sagen fyldte medierne i sommer, da en videofilm med overfaldet på den 12-årige dreng blev vist på TV2 og på nettet.

På videoen bliver drengen forulempet verbalt, men i følge anklageskriftet har plejemoren både fastholdt plejesønnen og presset et knæ mod hans krop.

Plejemoren nægter sig skyldig, og forsvarer sig med at hun var nødt til at at fastholde drengen, da han var til fare for sig selv og andre.

Plejefamilien havde på tidspunktet for episoden fem plejebørn, og optrinnet blev filmet af et af de andre plejebørn. I dag har familien to plejebørn tilbage.

Oversigt

    Oversigt