Politi affyrer varselsskud efter gaderøveri: Fire er anholdt

Fyns Politi måtte fredag affyre varselsskud, da de ville anholde en formodet gaderøver. I alt fire personer blev anholdt i en omringet bygning.

Klokken 10.41 fredag formiddag modtog Fyns Politi en anmeldelse om,  at en mand i Middelfart var blevet udsat for et gaderøveri.

Manden blev på Park Alle i Middelfart stoppet af to mænd i 30erne, der truede ham til at udlevere fotoudstyr. 

Politiets efterforskning og signalementet viste, at gerningsmændene havde skjult sig på en adresse tæt på gerningsstedet. Bygningen blev omringet og personerne i huset blev bedt om at komme ud. 

Da en af de mistænkte kom ud, havde han en kniv i hånden og gik truende frem mod politiet. Det fik politiet til at affyre varselsskud, og først herefter blev manden passiviseret og anholdt.  

Yderligere tre personer i bygningen blev anholdt. 

 
 

 

Oversigt

    Oversigt