Politi: Brand i Jordløse muligvis påsat

Der opstod brand i et hus på Landevejen 19 i Jordløse lørdag nat. Politiet mener, branden kan være påsat.

En mindre brand i et udhus til ejendommen på Landevejen 19 i Jordløse brændte lørdag nat. Det er ikke en voldsom brand, og beboerne var selv ude af huset, da brandvæsnet i første omgang rykker ud til branden og får ilden slukket.

- Vi kører med derud og kan konstatere, at arnestedet for branden kan tyde på, at den kan være påsat. Det er ikke et sted, hvor det er særlig sandsynligt, at ilden er påstået af sig selv, siger vagtchef Hans Jørgen Larsen, Fyns Politi.

Det var beboerne selv, der anmeldte branden, og ingen er kommet noget til. Men politiet kører ud til brandstedet igen søndag, for at undersøge arnestedet nærmere.

- I første omgang kører vi derud og laver nogle undersøgelser selv, og hvis vores folk mener, der er grund til at tro, at branden er påsat, sender vi nogle brandteknikere ud og se nærmere på det mandag eller tirsdag, siger vagtchefen.

 

Oversigt

    Oversigt