- Jeg beklager det. Jeg må jo kigge på mig selv og se, om kritikken er berettiget. Jeg må lytte til, hvad de siger om min ledelsestil, siger Kit Claudi Grøn-Iversen til TV 2/FYN.
Fyns Politiforbund meldte onsdag ud, at de ikke længere har tillid til politidirektøren. De mener ikke, at hun anerkender betjentenes arbejde og inddrager dem for lidt.
- Er det her medarbejderne, der forsøger at give dig en fyreseddel?
- Det tænker jeg ikke. Det man skal gøre, når man hører kritik, er at lytte og finde ud af, om der er noget, man kan gøre bedre.
- Deres kritik er meget personlig. Hvad tænker du om det?
- Jeg må lytte til det, de siger. Derfor vil jeg indkalde til et møde med politiforeningen.
- Ser du det som et nederlag?
- Jeg lytter. Det vigtigste nu er, at foreningen har tilkendegivet, at borgerne kan føle sig trygge, og at det her ikke kommer til at have konsekvenser for borgerne.