Politiet: Ikke en forbrydelse bag overdosis

Fyns Politis drabsleder, vicepolitiinspektør Henrik Justesen, siger, at der ikke er noget det tyder på, at der ligger en fysisk forbrydelse bag den 15-årige teenagepiges narkodødsfald.

Ifølge Henrik Justesen skal en obduktion afgøre, hvad der præcist er årsagen til, at den 15-årige pige døde i huset i Flemløse torsdag.

Der er ingen umiddelbare tegn på, at pigen har lidt fysisk overlast forud for sin død.

- Og de afhøringer man har foretaget indtil videre, herunder den anden pige der var med derude, tyder på, at den pågældende selv har indtaget stoffet, fortæller Henrik Justesen.

De foreløbige undersøgelser tyder på, at stoffet, pigen har indtaget er amfetamin, men om det er stoffets styrke eller mængden af stof, hun har indtaget, der har været udslagsgivende, skal obduktionen vise.

Den 15-årige bliver obduceret på mandag.

Oversigt

    Oversigt