I det fynske folks tjeneste

Politiskole: Pape vil have nybygget politiskole i Herning

Foto: Ole Holbech

Justitsminister Søren Pape Poulsen, Kons., erkender, at der ikke er flertal for nybygget politiskole i Herning. Men han opgiver ikke kampen.

Det fynske Folketingsmedlem socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen havde torsdag kaldt justitsminister Søren Pape Poulsen, Kons., i samråd om placeringen af den nye politiskole.

Trine Bramsen ser helst, at politiskolen komme til at ligge i allerede eksisterende bygninger, så uddannelsen kan komme i gang hurtigst muligt.

Men Regeringen og den nytiltrådte  Justitsminister Søren Pape Poulsen står fast. Der skal bygges en hel ny politiskole og den skal ligge i Herning.

- Det er en del af Regeringsgrundlaget, at den nye politiskole skal flytte ind i en nybygget skole, og at den skal ligge i Herning. Så derfor vil jeg kæmpe for det, siger Justitsminister Søren Pape Poulsen, Kons., til TV2.

Svendborg Kommune og Nyborg Kommune har sammen med en række andre kommuner rundt i landet budt ind på den nye politiskole.

Samrådsspørgsmål

  • Retsudvalget havde bedt ministeren redegøre for tidspunktet for nyoptag af politielever og påbegyndelse af efteruddannelse af betjente kan efterleves med regeringens anbefaling af at bygge en helt ny politiskole i Herning.
  • Ministeren skulle også gøre rede for Rigspolitiets anbefaling til den geografiske placering af den ny politiskole, herunder om transporttiden til hovedstaden på maksimalt 2 timer kan overholdes, hvis skolen placere i Herning.
  • Og så skal minister også redegøre for den forudgående proces, herunder også om Hernings kommunens tilbud om gratis lån af lokaler .

 

Ved du noget? Så send os et tip

Har du en god historie? Send et tip