Præst om religionsneutrale asylcentre: Jeg bliver vred

Langeland Kommune har erklæret de asylcentre, de driver, for religionsneutrale, men det er noget der vækker kritik.

Langeland Kommune har erklæret de asylcentre, de driver, for religionsneutrale. Det betyder, at præster, imaner og repræsentanter fra andre religiøse retninger er uønskede på asylcentrene. 
Præsterne må ikke sætte opslag op om gudstjenester og andre kirkelige handlinger i centrene.  
Men det har vakt  kritik fra præster og politikere på Langeland.  

- Jeg bliver vred og føler mig ramt på mit embede, siger sognepræsten i Humble Helle Frimann. 

Helle Frimann har fået beskeden sort på hvidt. Præster er ikke velkomne på de asyscentre, som Langeland Kommune driver.

I et brev til præsten slår kommunaldirektøren Jørgen Vestby Christiansen fast,  at Langeland Kommune forholder sig neutralt i forhold til religion. Herunder også den danske Folkekirke. Og at præster er uønskede og at der må ikke være opslag om kirkelige handlinger på centrene.

Men det argument køber sognepræsten i Humble ikke.

- Kristendommen har faktisk en særstatus i det danske samfund, og det bliver man nødt til at minde om. Det er faktisk grundlovssikret, siger Helle Frimann.

Kritikken gør at politikere i økonomiudvalget nu har besluttet at søge råd hos biskoppen.

- Vi spørger biskoppen på Fyn og forelægger vores politik for tiden og spørger ganske enkelt til om biskoppen er enig i den politik, at et asylcenters område er trosneutralt, sigerJørgen Vestby Christiansen, Kommunaldirektør i Langeland Kommune.

Oversigt

    Oversigt