Radikale på Fyn i fremgang

De Radikale er på himmelflugt, mens vælgerne giver Venstre en lussing. Det viser en ny meningsmåling fra Greens i Børsen i dag.

Der er stor fremgang for De Radikale.

Det viser en ny meningsmåling fra Greens i Børsen i dag. I målingen står De Radikale til en fremgang fra de nuværende otte mandater til i alt 15 mandater.

Målingen modtages med stor glæde på Fyn, hvor partiet  den senere tid har fået flere nye medlemmer.  Den lokale fremgang tog til i styrke, da EU-politikeren Jens Rohde meldte sig  ind under fanerne i protest mod Venstres udlændingepolitik.

- Vi har fået 10 nye medlemmer siden  jul, - og det er relativt mange på så kort tid, siger den fynske radikale formand Thorkild Maarbjerg.

De Radikale på Fyn har siden regeringsskiftet i sommer fået 55 nye medlemmer – heraf er de 35 fra Odense.

Hvis resultatet i dagens meningsmåling holder frem til valgdagen vil det højest sandsynligt betyde comeback til Camilla Hersom, som røg ud af folketinget i sommer. 

 

 

Oversigt

    Oversigt