Reddere spørges: Det skal ambulanceselskabet hedde

De ansatte i det tidligere Bios skal spørges om navnet på det nye syddanske ambulanceselskab. De får tre navne at vælge imellem.

Præhospitaludvalget i Region Syddanmark indstiller til regionsrådet, at de ansatte inddrages i beslutningen om hvad det nye syddanske ambulanceselskab skal hedde.

Står det til præhospitaludvalget får medarbejderne tre navne at vælge imellem, nemlig:  

  • Rescue Syd 
  • Syddansk Ambulance
  • ​Ambulance Syd

Det tilstræbes, at der forudgående laves en vejledende afstemning blandt personalet om navnet, hedder det i indstillingen til regionsrådet, der skal behandle sagen mandag den 22. august.

Der var oprindeligt udarbejdet en liste med 10 mulige navne: RSQ Syddanmark,Rescue Syddanmark, Safe Syddanmark, Syddanske Ambulancer, Syddansk Ambulanceservice, Syddansk AmbulanceTjeneste, måske forkortet SydAmb, Den Syddanske Ambulancetjeneste, DSA, Syddanske Ambulancer, Ambulance Syd og Region Syddanmarks Ambulancetjeneste.
Listen har politikerne i det præhospitale udvalg nu reduceret til tre muligheder.

Dermed er det midlertidige navn, som regionen har anvendt de seneste uger – Den Syddanske Ambulancetjeneste – altså blevet kasseret.

Borgerne i Region Syddanmark bliver fremover betjent af et to-strenget ambulancesystem. Det Falck-ejede Responce står for ambulancerne i Vejle, Kolding, Fredericia og dele af Vestfyn, mens regionens egen ambulancetjeneste betjener den øvrige del af Region Syddanmark.

Oversigt

    Oversigt