Region frikender psykiatri i drabssag

Region Syddanmark frikender psykiatrien i drabssagen fra Sallinge skærtorsdag, hvor en 44-årig mand dræbte sin fraseparerede hustru. Nu skal minister redegøre for sagen.

En 44-årig mand dræbte Skærtorsdag sin fraseparerede hustru på åben gade i Sallinge på Midftyn.

Drabsmanden var psykisk syg og havde tidligere truet med at ville slå hende ihjel.

I begyndelsen af april blev den 44-årige mand således idømt 30 dages fængsel og en bøde for at have truet hende.

I forbindelse med dommen var det et vilkår, at den 44-årig mand skulle i tilsyn af Kriminalforsorgen, og at han skulle fortsætte i psykiatrisk behandling.

Psykiater blev foruroliget

I februar blev Fyns Politi første gang orienteret om familien. En psykiater var så foruroliget over mandens verbale trusler mod hustruen, at hun kontaktede politiet.

Nogle dage senere bekræftede den fraseparerede hustru, at hun var blevet udsat for trusler. Manden havde sagt, at han havde et skydevåben.

Region Syddanmark frikender psykiatrien

Region Syddanmark har nu undersøgt psykiatriens rolle i forløbet, og finder ikke anledning til kritik.

Lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen fra psykiatrien i Region Syddanmark har udarbejdet en redegørelse, som regionsmedlemmerne fik til orientering tirsdag.

Og redegørelsen giver ikke anledning til kritik, siger næstformand i Region Syddanmark Poul-Erik Svendsen, Soc. dem.

Politiet: Vi kunne ikke gøre mere

Fyns Politi har også gennemgået forløbet, for at afdække, hvad der er sket.

- Vi har gjort mere end man kan forvente af politiet i denne sag, siger chefpolitiinspektør John Jacobsen, Fyns Politi.

Sundhedsminister skal redegøre for sagen

Dansk Folkeparti vil nu have Sundhedsministeren ind i sagen.

- Både Region Syddanmark og politiet har været bekendt med situationen, men på trods af, at politiet var varskoet om, at han var til fare for sin ekskone og i februar i år var indlagt til psykiatrisk behandling, skete tilsyneladende intet. Det er stærkt kritisabelt, siger Liselott Blixt.

Liselott Blixt vil nu bede sundhedsminister Bertel Haarder, Venstre, om en redegørelse om sagen.

- Vi må se på, hvordan vi fremover kan undgå en så ulykkelig sag som den fra Salling. Hvis det viser sig, at samarbejdet mellem Region Syddanmark og politiet ikke fungerer optimalt eller at regionerne ikke har tilstrækkeligt med værktøjer for at sikre, at der ikke sker gentagelser, må vi stramme op, siger Liselott Blixt.

Sundhedsminister skal redegøre for sagen

Justitsminister skal Lars Barfoed, Kons., skal også redegøre for sagen.

Karina Lorentzen Dehnhardt, SF, har bedt ministeren redegøre for, hvilken forudgående kontakt der har været til de relevante myndigheder, herunder de sociale myndigheder, politiet, psykiatrien etc. og herunder om der var indikationer på, at det ville munde ud i et drab.

FAKTA: Forløbet op til drabet

  • 4. februar oplyser en psykiater, der har den 44-årige mand i behandling, at han har fremsat trusler mod kvinden. Politiet opsøger kvinden, der dog ikke kan bekræfte oplysningen.
  • 7. februar siger kvinden, at hun faktisk har været udsat for meget voldsomme trusler. Manden har sagt, at han har anskaffet et skydevåben.
  • 9. februar anholder politiet manden og ransager hans hjem. Våben findes dog ikke.
  • 10. februar fængsles han i et grundlovsforhør i 14 dage. Han anbringes på psykiatrisk afdeling i stedet for i en fængselscelle.
  • En jurist i politiet beslutter ikke at kræve varetægtsfængslingen forlænget. Der holdes senere et konfliktrådsmøde.
  • 5. april idømmes manden en straf på 30 dages fængsel. Straffen er udstået med den tidligere fængsling. Han skal i tilsyn af Kriminalforsorgen og fortsætte den psykiatriske behandling.
  • 21. april dræber han hustruen ved at snitte hende i halsen med en kniv ved hans hjem i Sallinge. Politiet får alarmen klokken 10.16. Klokken 10.30 bliver han anholdt.

Drab i Sallinge på Midftyn

Vis Kvinde dræbt med kniv på et større kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt