Regionen ansætter ambulancereddere

Region Syddanmark har ansat 52 nye ambulancereddere, men der mangler stadig ni reddere på Fyn.

Formanden for Region Syddanmark, Stephanie Lose, oplyser til DR Syd, at de 52 nye reddere tiltræder i løbet af efteråret.

Siden regionen overtog ambulancetjenesten efter det konkursramte BIOS, har ingen reddere sagt op, men 10 havde sagt op inden konkursen.

Det medvirker til, at der fortsat mangler 14 reddere mere. Heraf ni på Fyn. Hertil kommer en hel del afløsere i tilfælde af, at faste reddere bliver syge, holder ferie eller er på kursus.

- Jeg ved godt, at der stadig ligger et stort stykke arbejde foran os. Vi er ikke i mål. Men vi er kommet rigtig godt i gang, og det er jeg glad for, siger Stephanie Lose til DR Syd.

Oversigt

    Oversigt