Så fly styrte i havet

To Faaborg-indbyggere fik mandag aften et chok, da de ved 22.30-tiden så et lavtgående fly hen over byen på vej mod Bjørnø. De to faaborgensere ringede til politiet, fordi det for dem så ud, som om flyet styrtede i havet.

-

To Faaborg-indbyggere fik mandag aften et chok, da de ved 22.30-tiden så et lavtgående fly hen over byen på vej mod Bjørnø.
De to faaborgensere ringede til politiet, fordi det for dem så ud, som om flyet styrtede i havet.

Assens Politi kontaktede Falck og Søværnets Operative Kommando, som straks gik i gang med at undersøge området.

Rutefly til Sønderborg
Politiet kontaktede også beboerne på Bjørnø for at høre, om de havde set et fly gå ned, men ingen havde opdaget noget.

I løbet af et par timer konkluderede politiet, at der havde været tale om et rutefly, der var på vej fra Stockholm til Sønderborg, som de to faaborgensere havde set.
Flyet var ankommet sikkert og havde været omkring 600 meter over jorden, da det passerede Faaborg.

Synsbedrag
Men på grund af kraftigt skydække over vandet kan det have set ud, som om flyet var tættere på jorden, forklarer politiet i Assens hændelsen mandag aften, som heldigvis var helt udramatisk.

Oversigt

    Oversigt