Salget går godt

Salget af billetter til Strib Vinterfestival, der starter fredag, går godt.

Efter en nedtur i 2014 med underskud på 70.000 kroner vendte Strib Vinterfestival i 2015 tilbage med et rekordår og overskud på 100.000.

- Vi har aldrig solgt så mange billetter som sidste år, og i år begynder vi at nærme os det salg vi havde i 2015, men meget afhænger af dørsalget, hvis vi skal op på samme niveau, fortæller Jørgen Rahbek fra arrangørforening GUF, der står for God Underholdende Folkemusik.

Omkring 200 medhjælpere er i gang under den tre dage lange Vinterfestival, der dog tyvstarter med en koncert med Trio Mio i Strib Kirke torsdag aften kl. 19.30.

Festivallen, der foregår dels på Strib Skole, dels i Strib Hallen byder blandt andet også på Lis Sørensen, Rasmus Walter, Marie Frank og The White Album.

Oversigt

    Oversigt