SDU-forskere: Fandt guld i kendt død astronom

I mange år har der været en udbredt teori, at Tycho Brahe døde af kviksølvforgiftning, men den teori har SDU-forsker aflivet. Til gengæld afslører forskningen overraskende nyt om den danske astronom.

SDU-forskeren Kaare Lund Rasmussen, lektor på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU, har i flere år beskæftiget sig med Tycho Brahes dødsårsag. Han var en del af et dansk-tjekkisk forskerhold, som tilbage i 2010 fik tilladelse til at undersøge Tycho Brahes jordiske rester.

I mange år har det været en udbredt teori, at Tycho Brahe døde af kviksølvforgiftning, men den teori kan Kaare Lund Rasmussen afvise. Til gengæld viser resultaterne, at den danske astronom omgav sig med masser af guld.

- Vi har fundet spor af guld i prøver af Tycho Brahes hår og knogler, og vi kan dermed fastslå, at han på en eller anden måde har indtaget guld. Det er en overaskende opdagelse, siger Kaare Lund Rasmussen, lektor på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, til SDU.dk.

De nye analyser af tre hårprøver viser, at deres indhold af guld er 20 – 100 gange højere end hos et normalt nutidsmenneske.

Kaare Lund Rasmussen har haft adgang til at analysere stykker af hovedhår, skæghår, øjenbrynshår og knogler fra Tycho Brahes jordiske rester efter en åbning af graven i 2010.

De videnskabelige resultater er netop offentliggjort i tidsskriftet Archaeometry. Læs mere her.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt