Teknologien udvikler sig, og det samme gør robotterne. Tdiligere har robotter hverken haft en hjerne eller et hjerte, men sådan skal det ikke være længere.
Forskere fra Syddansk Universitet i Odense er nu i gang med at give robotterne en hjerne, så de selv kan gå, tage beslutninger og tilpasse sig.
Normalt kan robotter kun bevæge sig på forudbestemte ruter og måder. Syddanske forskere er nu i fuld gang med at gøre robotterne mere intelligente, så de reagerer mere hensigtsmæssigt på uvante situationer.
Vi er inspireret af den måde dyrene lærer på. For eksempel kan vi programmere robotten til at kunne lide lys. Ligesom en hund bliver belønnet med godbidder, kan vi belønne robotten med lys
Ambitionerne er at udstyre robotterne med en kunstig dyrehjerne.
- Hjernen virker som en generel og fleksibel controller eller "smart motorstyringssoftware", som udstyrer robotten med evnen til at mestre flere færdigheder på samme tid, fortæller lektor Poramate Manoonpong fra SDU Embodied Systems for Robotics and Learning på sdu.dk og forsætter:
- For eksempel kan robotten gå, finde vej samtidig med, at den skubber eller transporterer et objekt med benene.
Ikke nok med seks ben - nu med dyrehjerne
Det er ikke første gang, at den thailandske robotforsker Poramate Manoonpong roder med robotter og dyr på samme tid.
Han har tidligere udviklet en robot, der var inspireret af insekter. Robotten havde seks ben og kunne klatre op ad stejle stigninger.
Men nu er det ikke nok med at hente ispiration til det fysiske af robotten i form af seks ben. Nu vil han også udstyre robotten med en kunstig hjerne, så den også vil kunne udføre mere komplekse handlinger.
- Vi har for nylig opnået første skridt. En lille hjerne, der kan tilpasse sig forskellige systemer for robotben, som størrelser, vægt og motorer. Hjernen kan styre bevægelserne i benene og hurtigt tilpasse bevægelserne efter forskellige pludseligt opståede situationer. Det kan være at fuldføre en mission på lav energi, forklarer Poramate Manoonpong.
Den nye robot vil blandt andet ogsåå komme til at kunne klatre på vægge og lofter. Det vil gøre robotten ideel til at arbejde i rumfartøjer, hvor der er vægtløshed.
Robotten har en gulerod
En del af robotten med dyrehjernens egenskaber er, at den er i stand til at lære nye færdigheder, uden at den skal på værksted og omprogrammeres.
Den fungerer altså på mange måder ligesom en hund, der gerne udfører ordrer og opgaver, hvis bare den får en hundekiks som belønning.
- Vi er inspireret af den måde dyrene lærer på. For eksempel kan vi programmere robotten til at kunne lide lys. Ligesom en hund bliver belønnet med godbidder, kan vi belønne robotten med lys, fortæller SDU-forskeren.
Men det handler ikke kun om at belønne robotten, når den gør noget godt. Ifølge Poramate Manoonpong bliver robotten også straffet, hvis den gør noget forkert eller falder.
- Hvis robotten går den rigtige vej, bliver den belønnet ved, at det bliver lysere. Hvis den går forkert eller falder, vil lyset tages fra den, siger Poramate Manoonpong.