Se kortet: Her kan der komme stærekasser på Fyn

Seks steder på Fyn er blevet udvalgt af Vejdirektoratet som farlige steder, hvor der er høj fart og ulykker med personskade.

Vejdirektoratet har udpeget seks farlige steder på Fyn, hvor der er mulighed for at placere en stærekasse, der automatisk måler fart på landevejene.

Strækningerne er udvalgt efter, at der har været mindst fire ulykker med personskade mellem 2011 og 2015, skriver TV 2. Derudover viser hastighedsmålinger på strækningen også, at der er problemer med høj fart.

I alt er 44 strækninger i hele landet udpeget, og næste skridt er at finde ud af, hvor de 20 stærekasser, der er til rådighed, skal placeres. Kommunerne med de særligt udsatte vejstrækninger kan nu byde ind med et ønske om at få opsat stærekasserne. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stærekasserne vil få selskab af skilte, der advarer om fartkontrollen, så bilisterne kan nå at sænke farten, inden de bliver blitzet.

- Vi vil have fokus på, at stærekasserne opstilles der, hvor der erfaringsmæssigt sker flest ulykker, og hvor den forebyggende effekt af stærekasserne derfor må forventes at være allerstørst, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA).

- Der skal nemlig ikke herske tvivl om, at hastighedskontrollen skal ske med det formål at forebygge ulykker – og ikke at skovle penge ind i statskassen. 

Som du kan se på kortet, er der på Fyn tale om Brovejen i Middelfart samt fem steder i Odense - to steder på Bogensevej, Reventlowsvej, Kochsgade og Vestre Stationsvej. Det er ikke bestemt, præcis hvor på vejene stærekasserne skal placeres.

Stærekasserne får selskab af skilte, der advarer om dem, så bilister kan sænke farten.
Stærekasserne får selskab af skilte, der advarer om dem, så bilister kan sænke farten.
Foto: Torkil Adsersen / Scanpix Denmark

TV 2/FYNs Facebook-side er du velkommen til at give dit bud på, hvor der er behov for øget fartkontrol.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt