Søn kastede med molotovcocktails: Familie smides ud af lejlighed

Advokat er tilfreds og siger, at det er alvorligt at sætte folk ud, men at der skal tages hensyn til dem, som opfører sig helt normalt og anstændigt.

Boligretten i Odense har givet boligforeningen Civica grønt lys til at sætte en familie på gaden.

Det skriver Fyens.dk.

Civica kan således sætte familien på gaden som en direkte følge af de uroligheder fra 9. juni 2015, hvor ni store drenge kastede både sten og brandbomber efter politiet ved Bøgetorvet i Vollsmose.

- Det er selvfølgelig et alvorligt skridt at sætte folk ud, men omvendt er der et hensyn at tage til alle de ordentlige mennesker, som bor i området og opfører sig helt normalt og anstændigt, siger Civicas advokat, Claus Tolstrup, til Fyens.dk.

Drengene blev i januar idømt fængselsstraffe i byretten. Nogle modtog dommene, mens andre ankede. For knap tre uger siden fik fire af de dømte nedsat straffen i Østre Landsret.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt