I det fynske folks tjeneste

Spirituspåvirket bilist skyld i uheld på motorvejen

To uheld skabte kortvarig kø på motorvejen onsdag eftermiddag.

Onsdag eftermiddag forsinkede to uheld på den fynske motorvej mellem Odense SV og Blommenslyst trafikken. Èn er anholdt for spirituskørsel.

Eftermiddagsuheld på den fynske motorvej skabte lange kiggekøer onsdag eftermiddag omkring klokken 16.45.

Begge uheld er sket mellem Odense SV og Blommenslyst i retning mod Jylland på grund af for tæt kørsel, skriver Fyns Politis vagtchef på Twitter.

Politiet fik hurtigt ryddet op på stedet, og ingen personer er kommet til skade.

En enkelt bilist, der var skyld i det første uheld, er anholdt for spirituskørsel. Det andet uheld skete ved opbremsning i trafikken.

Trafikken glider igen.

Ved du noget? Så send os et tip

Har du en god historie? Send et tip