Sportslørdag: Her er de nominerede til Årets Fund

Fire unge fynske idrætsudøvere er nomineret til prisen som Årets Fund - ser her, hvem de er.

Det har været et fantastisk sportsår på Fyn, og det skal fejres ved hele Fyns fælles fest for sporten, Sportslørdag.

Til festen skal traditionen tro uddeles en række prestigefulde pris, blandt andet Årets Sportsnavn, Publikumsprisen og Årets Frivillige Leder.

Derudover skal også Årets Fund kåres.

Her præsenterer vi dig for de tre nominerede til prisen.

De første nominerede er roerne Marta Kempf og Anne Larsen fra Odense Roklub. Sammen havde de endnu et flot år i 2016, der var deres sidste sammen som juniorer. Blandt andet vandt de guld i JW2X ved EM i Litauen.

Anden nominerede til prisen er speedwaykøreren Frederik Jacobsen, der til trods for sine bare 18 år allerede har kørt speedway i 12 år. I 2016 blev han en af de yngste landsholdskørere i flere år, da han forud for hold-VM på hjemmebane i Vojens blev en del af landsholdstruppen. Frederik Jacobsen kører for Fjelsted.

Den tredje og sidste nominerede er fodboldspilleren Julius Eskesen fra OB. Med sine 15 ungdomslandskampe i bagagen må han betegnes som et af de største fodboldtalenter på Fyn, og i løbet af 2016 var det 17-årige fodboldtalent blandt andet været en tur i Malaga i Spanien for at snuse til elitemiljøet.

Vinderen kåres lørdag 21. januar ved Fynske Bank Sportslørdag 2017 i Odense Idrætshal. Du kan selv være med til at afgøre, hvem der skal løbe med publikumsprisen. Du kan deltage i afstemningen om publikumsprisen på Sportslørdags Facebook-side

 

Oversigt

    Oversigt