Opdateret med video søndag klokken 16.19.
Regeringens plan om at flytte Dansk Sprognævn fra Frederiksberg til Bogense udgør en fare for nævnets fremtidige virke, lyder advarslen i et brev fra flere fremtrædende sproglærde til Folketingets kulturudvalg.
En af medunderskriverne er Henrik Jørgensen, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet.
Om tyve år vil vi have et kæmpe problem, hvis Sprognævnet er ødelagt
- Konsekvenserne vil være, at vores retskrivning vil stivne, forudser han.
- Om tyve år vil vi have et kæmpe problem, hvis Sprognævnet er ødelagt. Så vil der ikke være nogen til at sørge for, at vores retskrivning bliver opdateret.
Af Dansk Sprognævns 26 medarbejdere er de 16 højt specialiserede forskere. Hvis de ikke flytter med nævnet til Bogense, er de tæt på umulige at erstatte, lyder Henrik Jørgensens vurdering.
Han peger desuden på, at sprognævnets nok vigtigste samarbejdspartner er Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
- De kommer ikke til at flytte. Det kan de ikke, fordi de i høj grad samarbejder med Det Kongelige Bibliotek, og det er vist ingen, der mener, skal flytte ud af København. Det er en lidt tåbelig flytning af sprognævnet, der er i retning af, hvis man ville flytte flåden til Herning, siger han.
Forklaring savnes
Ritzau har forsøgt at finde ud af, hvorfor det netop er den nordvestfynske købstad, der er blevet udset til at huse Dansk Sprognævn.
Men en aktindsigt i Kulturministeriets beslutningsgrundlag viser, at det eneste skriftlige materiale, ministeriet ligger inde med om sagen, er en A4-side med rent faktuelle oplysninger såsom nævnets adresse og antal medarbejdere.
Kulturminister Mette Bock (LA) har sendt skriftlige svar på Ritzaus spørgsmål om sagen. Hun svarer ikke direkte på, hvorfor det netop er Bogense, der er valgt.
I stedet kommer hun med den overordnede begrundelse, at regeringen har en ambition om at styrke den geografiske balance i Danmark.
Udgangspunktet for regeringens beslutning er, at Dansk Sprognævn skal løse opgaver for hele landet
- Regeringen har identificeret de opgaver og institutioner, som har berøring med borgere i hele landet og derfor ikke nødvendigvis skal have en fysisk placering i København, skriver Mette Bock.
Kulturministeren understreger, at hun er bevidst om, at der vil komme en overgangsfase, hvor der er risiko for kompetencetab. Men hun forventer, at det vil være muligt at rekruttere kvalificeret personale til Bogense.
- Udgangspunktet for regeringens beslutning er, at Dansk Sprognævn skal løse opgaver for hele landet - ikke kun hovedstaden, skriver Mette Bock.
Bogense er for langt væk
Men havde regeringen så bare valgt at flytte nævnet til Nyborg eller Slagelse eller en anden stationsby, havde det været en helt anden sag, lyder det fra kritikerne.
- Bogense er en dejlig by. Men den har en buslinje, som kører én gang i timen. Og som bruger næsten 50 minutter på at komme til Odense Banegård. Det vil virkelig være et kæmpe problem, siger Henrik Jørgensen.
Borgmester er optimist
Også sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier, har offentligt udtrykt forundring over, hvorfor det netop er Bogense, der skal huse nævnet.
Byen ligger simpelthen for langt fra universitetsmiljøerne og fra offentlig transport, lyder kritikken.
Men i Nordfyns Kommune glæder borgmester Morten Andersen (V) sig til at få de nye statslige arbejdspladser. De vil få stor positiv betydning for Bogense, vurderer han.
- De synlige gevinster kommer ikke i år eller næste år. Der går flere år, siger borgmesteren.
Han har fået fortalt, at få eller ingen af de ansatte ønsker at flytte til Fyn. Men det slår ikke borgmesteren ud. I første omgang forventer han, at de ansatte så vil pendle til deres job.
Vi er i hvert fald klar og vil gøre alt for, at flytningen til Bogense bliver en succes
Men vil de ikke det, vil stillingerne formentlig blive besat af folk fra Syddanmark, måske endda fra Fyn, håber han. Det samme vil gælde fremtidige ansættelser.
- Det vil rette op på den skævhed, der har været i, at hvis du var uddannet i sprog eller litteratur og ville arbejde for Dansk Sprognævn, så foregik det per definition fra Frederiksberg, siger borgmesteren.
- Vi er i hvert fald klar og vil gøre alt for, at flytningen til Bogense bliver en succes, fastslår han.
Borgmesteren ved dog ikke, hvorfor valget er faldet på netop Bogense.
- Jeg tror ikke, der er, og jeg mener heller ikke, at der skal være, nogen særlig begrundelse for, hvorfor lige nøjagtig sprognævnet skal til Bogense. Men vi er da glade for, at de kommer, siger Morten Andersen.
Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, har efterspurgt den faglige vurdering, der ligger til grund for beslutningen om placeringen i Bogense.
Men mere end en måned efter, at beslutningen er meldt ud, har hun stadig ikke fået nogen forklaring, oplyser hun.