Stor interesse for Nyt OUH

Alle pladser er optaget til et arrangement om det nye universitetsospital i Odense.

Interessen for at høre om det nye universitetshospital er meget stor. 450 har meldt sig til et arrangement på Folkeuniversitet i Odense, og det er dem, der er plads til.

Bag det udsolgte arrangement står projektorganisationen for Nyt OUH i samarbejde med Syddansk Universitet, Odense Kommune og Ejendomsselskabet Freja.

Informationsaftenen handler om det nye universitetshospital og de øvrige spændende planer og visioner for området i det sydlige Odense.

Deltagerne kommer til at høre oplæg om byggeprojektet og tankerne bag et moderne universitetshospital bygget helt fra bunden, om det nye Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der skal bygges sammen med sygehuset, samt om letbane, infrastruktur og den nye forsker-videnpark Cortex Park.

Arrangementet foregår onsdag den 13. marts klokken 19.00 på SDU.

Oversigt

    Oversigt