Strejke på Coop lagre slut

Medarbejderne på Coops lagre i bl.a. Odense har genoptaget arbejdet

Medarbejderne på Coops lagre i henholdsvis Odense og Albertslund har genoptaget arbejdet. Det er sket henholdsvis søndag aften og mandag morgen.

På grund af en stor indsats fra medarbejdere i butikkerne i weekenden er der ingen forsinkelser på mandagens leveringer, og alt er igen normalt.

Genoptagelsen må ses som en accept af ledelsens ret til at påtale arbejdsforholdene.

Næstformanden i 3F Odense Transport har således også fremsendt en uforbeholden undskyldning til Coop.

Tilbage står bodafklaring i forbindelse med ulovlig arbejdsnedlæggelse samt overenskomstbrud.

"Det er glædeligt, at fornuften sejrer og, at fornuftige og gode kolleger på lagrene har genoptaget arbejdet. Samtidig er der grund til at takke de mange medarbejdere fra butikker og hovedkontor, som har arbejdet på lagrene og minimeret generne for vores kunder mest muligt," siger adm. direktør Peter Høgsted.

Dermed kommer der igen varer som normalt til alle butikkerne i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta og Irma.

Oversigt

    Oversigt