Striberne skal vende stimen

I aften spiller OB superligakamp mod aarhusianerne fra AGF, hvor de skal forsøge at vende en stime af nederlag.

I de sidste to kampe for OB er det en flok slukørede fodboldspillere, der er gået fra banen. Det er blevet til to nederlag i træk, med kedelige resultater som 1-3 og 0-1 imod henholdsvis SønderjyskE og Hobro IK.

Med fra start i begge kampe var OB backen Mikkel Desler.

- Mod Hobro synes jeg egentlig, at vi spillede en fin kamp med god energi og kvalitet. Det eneste der manglede var afslutningerne, og havde vi været skarpere der, havde vi også vundet. Mod SønderjyskE synes jeg, at vi manglede energi. Det gjorde vi også i de andre kampe, vi har spillet, her taler jeg selvfølgelig om mig personligt. Jeg kom ikke med den nødvendige energi, og det virkede også som om, at holdet som helhed ikke kunne matche det de andre kom med, fortæller OB backen Mikkel Desler til OB.dk

Det er i aften klokken 20.00, at striwerneskal forsøge at vende to nederlag til sejr mod De Hvide fra Aarhus. Særligt en formstærk spiller har fokus hos OB backen.

- AGF kommer med lidt af det samme som SønderjyskE. De kommer dog ikke med det samme momentum og rider ikke på en bølge ligesom SønderjyskE. Vi skal lukke Morten "Duncan" Rasmussen ned, både som målscorer, men især som spilstation og løbene rundt omkring ham. Duncan er rigtig vigtig for dem og deres spillestil. Men egentlig skal vi bare have fat i kuglen og spille vores spil, for vi er et bedre fodboldhold end dem, og hvis vi gør det, vi er gode til, så vinder vi, fortæller Mikkel Desler.

I øjeblikket ligger OB nummer 7 i superligaen.

Oversigt

    Oversigt