Tæskehold gav 27-årig bøllebank

En 27-årig mand blev tirsdag aften indlagt på intensivafdelingen i Svendborg efter at han blev gennembanket af fire mænd.

-

En 27-årig mand blev tirsdag aften indlagt på intensivafdelingen på sygehuset i Svendborg efter at han blev gennembanket af fire mænd.

Manden blev i længere tid slået og sparket af en veritabelt tæskehold, skriver Fyns Amts Avis.

Det voldelige overfald skete efter den 27-årige havde fremsat trusler mod sin tidligere kæreste og hendes børn. Det fik faren til børnene - en 38-årig mand - til sammen med tre venner at begå overfaldet.

De tre på 51, 43 og 36 år blev sammen med den 38-årige anholdt og sigtet for vold. Alle fire blev dog løsladt igen.

 

Oversigt

    Oversigt