Taktisk formiddagstræning i Ådalen

OB skal spille op til sit bedste for at hente point på udebane mod Aab. Derfor trænes de taktiske ting op til kampen fredag formiddag i Ådalen.

OB-truppen fortsætter forberedelserne til søndagens udekamp mod AaB med at træne taktiske aspekter. Det sker blandt andet gennem spil 11 mod 11 og afslutninger, skriver OB på ob.dk.

Darko Bodul og David Löfquist sidder over dagens træning. Bodul døjer stadig med sin hoftebøjer, og David Löfquist har fået en infektion i armhulen.

Men de to talentfulde U19 Ligaspillere Emil Peter Jørgensen og Mikkel Desler er indkaldt til at træne med til dagens træning.

OB, der er noteret for to uafgjorte og en sejr i sæsonens første tre opgør, skal møde Aab på Nordjyske Arena på søndag klokken 17.00

Oversigt

    Oversigt