Tandklinik udbrændt i Langeskov

Tagkonstruktionen på den kommunale tandplejeklinik i Langeskov er totalt udbrændt. Nu skal teknikere undersøge, om branden skyldes fyrværkeri.

Ved 6.30-tiden fik Beredskab Fyn melding om branden, der tydeligvis er opstået i en container ved tandklinikken.

- Der er faktisk kun hjulene tilbage af containeren, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi. 

Ilden har så fået fat i udhænget på taget, der forsvandt i flammerne. 

Ifølge indsatsleder Stig Danielsen fra Beredskab Fyn i Kerteminde har man ad flere omgange efterslukket på stedet. 

 

Se interview med indsatsleder Stig Danielsen

 

Brandfolk har reddet store dele af udstyret ud - men der er vandskader i klinikken.

Om branden skyldtes fyrværkeri eller den er direkte påsat skal nu undersøges af teknikere, fortæller vagtchefen. 

 

Oversigt

    Oversigt