Team Rynkeby for 15. gang

Den 15. udgave af velgørenhedscykelløbet, Team Rynkeby, blev skudt igang lørdag morgen på torvet i Ringe med kurs mod Paris.

1500 ryttere og 400 hjælpere deltager i løbet, der udover Ringe har start i 34 andre byer i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Færøerne.

De i alt 38 hold kører ad forskellige ruter til Paris, og da de ikke alle har lige langt, starter de på forskellige tidspunkter for at nå Paris samtidig lørdag den 16. juli.

2016-udgaven har sponsorrekord. 995 virksomheder har deres logo på team-tøjet, og Team Rynkeby har fået sponsorkontrakter med omkring 3600 virksomheder.

I 2015 kunne Team Rynkeby donere lidt over 48 millioner kroner til kampen mod børnekræft, heraf gik 32 millioner til Børnecancerfonden.

Det første år - 2002 - blev det til en donation på 38.000 kroner, hvilket viser lidt om hvor meget løbet har udviklet sig, siden ideen blev født under en julefrokost på Rynkeby Foods i 2001.

Du kan følge med i løbet live her

Oversigt

    Oversigt