Team Tvis Holstebro har respekt for GOG

Selvom Team Tvis Holstebro vandt den første semifinale mod GOG, er træner, Patrick Westerholm, langtfra sikker på samlet sejr.

Cheftræneren advarer sine spillere imod at tænke over føringen, skriver håndbold-sitet, hbold.dk.

- Føringen kan være væk på sekunder, så det skal vi ikke hæfte os alt for meget ved. Vi skal ud og vinde igen, siger Patrick Westerholm.

Midtjyderne vandt den første semifinale med 28 - 27 i Gudme og har derfor umiddelbart det bedste udgangspunkt før returkampen lørdag. Men træneren forventer, at hans hold tager arbejdshandskerne på og går efter en ny sejr.

Kampen begynder lørdag klokken 14.00 i Gråkjær Arena, og der meldes om næsten udsolgt.

Oversigt

    Oversigt