Togene kører igen over Fyn

Togene over Fyn stod søndag formiddag stille i godt en time efter en påkørsel ved Odense.

I godt en time stod togene over Fyn stille søndag formiddag, efter at en mand blev ramt af et lyntog ved Odense, oplyser

Banedanmarks pressevagt.

Togdriften blev standset klokken 10.25 og klokken 11.35 kunne togene atter køre.

- Men der vil være forsinkelser i nogle timer, siger pressevagten.

Togene blev standset, da en mand begik selvmord ved at springe ud foran lyntoget.

- Vi har ikke identificeret ham med sikkerhed, men der er formentlig tale om en mand i starten af 40'erne, siger vagtchef

Lars Thede fra Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt