Togulykke i Kværndrup: Kvinden er muligvis fransk

Fransk pas er fundet blandt kvindens ejendele. Hun har formentlig været på Egeskov.

Det er formentlig en yngre fransk kvinde, som sidst på eftermiddagen mistede livet i en tragisk togulykke på Kværndrup Station.

Det oplyser vagthavende ved Fyns Politi, Erik Skov, til TV 2/FYN.

I følge lokoføreren har kvinden efter al sandsynlighed været optaget af sin mobiltelefon, da hun krydser sporet og har derfor ikke set et gennemkørende tog, som rammer og dræber hende.

Kvindens identitet er endnu ikke opklaret, men der er fundet et fransk pas blandt kvindens ejendele, og Fyns Politi har taget kontakt til den franske ambassade for at få opklaret, om det tilhører kvinden.

Afdøde vurderes desuden til at have været på besøg på Egeskov Slot. Også her er der blandt hendes ejendele fundet effekter, som peger i den retning.

Oversigt

    Oversigt