Tre gode råd: Sådan får du kræsne børn til at spise

Du må ikke tvinge mad i børnene eller snyde børnene, siger forsker, der har gode råd til, hvordan du får kræsne børn til at spise din mad.

Det kan være en umulig opgave at få børnene til at spise den mad, du serverer til hverdag. Der er dog hjælp at hente.

Mikael Schneider er far til fire, forsker i sundhedsvidenskab og projektkoordinator i forskningscentret Smag for livet, der skal sætte fokus på madhåndværk. Han mener, at han har nøglen til at få kræsne børn til at spise.

- Det nytter ikke noget at tvinge børnene eller snyde børnene. Tal om smagen. Tal om, hvad det er. Fortæl dem, at du synes, det smager dejligt, og så vær ok med, at de siger nej tak, siger Mikael Schneider.

Tre gode råd

Det er desuden vigtigt at få maden til at se indbydende ud, for børnene – og alle andre – spiser med alle sanser.

Hvis du ikke skal tvinge maden i børnene, er der nogle andre ting, du kan gøre. Mikael Schneider giver herunder tre gode råd til at få kræsne børn til at spise:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
  • Lad børnene tage del i madlavningen eller indkøb
  • Når børnene siger nej, så lyt til dem
  • Tal om smagen, og spørg børnene, hvad de smager

Du kan se hele interviewet herunder: 

 

 

Oversigt

    Oversigt