Tyvebande afsløret i Bilka

En tyvebande var sandsynligvis på rov i Bilka lørdag aften. En 49-årig polak blev taget på stedet med værdigenstande for 8000 kroner.

En gruppe på tre mænd fra Polen tiltrak sig lørdag aften personalets opmærksomhed i Bilka i Odense, da de gik rundt og stjal varer i butikken. Det lykkedes for personalet at tilbageholde én af de tre mænd. På sig havde han tyvekoster for i alt 8000 kroner, lyder det fra Fyns Politi. 

- Mændene havde poser med, der var foret med folie, så de kunne undgå at sætte alarmerne i gang på vej ud af butikken, fortæller vagtchef Lars Thede. 

Den tilbageholdte mand bliver søndag fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. 

Oversigt

    Oversigt