Tyvekoster røg i politiets net

Bilen var fyldt med hælervarer, da politiet tilfældigt standsede bil på Nordfyn

En af Fyns Politis patruljer fik med lidt held - eller god politinæse - fat i to yngre mænd med bilen fyldt med hælervarer.

Klokken 20.25 fredag aften standsede en patrulje lidt tilfældigt en bil i Otterup-området for at tjekke føreren og bilens papirer.

Det viste sig, at chaufføren var påvirket af stoffer og blev anholdt for det. Da det ikke er første gang, at han har kørt i narkopåvirket tilstand, vil politiet nu forsøge at få bilen beslaglagt.

Ved nærmere eftersyn fandt betjentene også adskillige PH-lamper og bærbare computere, som man umiddelbart ikke tilhører de to mænd i bilen retmæssigt.

De to mænd, der begge bor på Fyn, afhøres ved politiet lørdag formiddag og vil blive sigtet for hæleri, oplyser vagtchef Hans Frederiksen til TV 2/FYN.

Mændene er henholdsvis 28 og 29 år gamle.

 

Oversigt

    Oversigt