Uddannelse: Rekord-mange søger Fyn

8.319 personer har valgt Fyn over alt andet i deres søgen efter drømmeuddannelsen.

Det er en stor beslutning, når der skal vælges uddannelse, niveau - og ikke mindst sted. I år har flere end nogensinde før valgt at skrive de tre bogstaver på ansøgningen, viser helt nye tal fra Uddannelsesministeriet.

Glad minister

N25 m østergaard

De 8.319 ansøgere er knap 13 procent flere end sidste år, hvor 7.386 forsøgte at komme ind på erhvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsuddannelserne samt de maritime uddannelser på Fyn. Den udvikling glæder uddannelsesministeren.

- Med så mange ansøgere i år er vi godt på vej hen i mod at opnå den bedst uddannede generation nogensinde. Jeg glæder mig blandt andet over, at den store søgning fordeler sig over de forskellige uddannelses-institutioner, så vi får færdiguddannede med forskellige talenter, der på hver deres måde kan bidrage til udviklingen i det danske samfund. Det er derfor vigtigt, at vi har stærke lokale og regionale uddannelser, der kan tiltrække uddannelsessøgende til alle typer videregående uddannelser, siger Morten Østergaard.

Med 4.524 ansøgere er Syddansk Universitet Fyns mest søgte uddannelse med University College Lillebælt på andenpladsen med 2.309.

Oversigt

    Oversigt