Områder som Vollsmose i Odense eller By-/Skovparken i Svendborg har sammen med Danmarks 29 andre såkaldt særligt udsatte områder i næsten 30 år været kendetegnet af en meget høj koncentration af beboere med få ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, uddannelse og indkomst. Det viser et nyt studie fra Kraks Fond Byforskning.
- Ved hjælp af data viser vi, hvordan de 31 områder, som regeringen i 2014 udpegede som særligt udsatte boligområder, allerede tilbage i 1985 og frem til i dag har opfyldt kriterierne for at være særligt udsatte boligområder, siger Cecilie Dohlmann Weatherall, der er den ene af de tre forskere bag studiet.
Kriminalitet og fattigdom
Kortlægningen viser, at områderne gennem alle årene har haft Danmarks højeste andel af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, den højeste andel af beboere med flest domme og den højeste andel af beboere med det laveste indkomst- og uddannelsesniveau. Samtidig har de oplevet en kraftig vækst i andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Det står også klart, at de, der flytter til områderne, er mindre ressourcestærke end dem, der flytter væk.
- Dem, der flytter til de særligt udsatte boligområder, har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, et lavere uddannelses- og indkomstniveau, de får flere domme og kommer i højere grad fra ikke-vestlige lande end personer, der flytter fra de særligt udsatte boligområder, forklarer Bence Boje-Kovacs fra Kraks Fond Byforskning.
Berøringsangst
Ifølge integrationsminister Inger Støjberg har danske politikere haft berøringsangst over for problemerne i ghettoerne, og det bør ifølge hende slet ikke komme på tale at skrotte den omdiskuterede ghettoliste, der opgør de hårdest belastede boligområder i Danmark.
- Jeg mener på ingen måde, at vi skal sløjfe ghettolisten. Vi skal tale åbent om det. Ellers forsvinder problemerne ikke. Hvis man ikke kender til problemerne, er de rigtig svære at løse, siger ministeren til Ritzau.