I det fynske folks tjeneste

Uheld på Storebæltsbroen skabte kø på Fyn

Et uheld på Storebæltsbroen i østgående retning skabte trafikale problemer på Fyn.

Køen på Storebæltsbroen var meget lang og nåede helt til Fyn, da den var længst. Foto: Thomas Mengers Karstensen

Flere biler var involveret i et uheld på Storebæltsbroen. Uheldet skete midt på højbroen i østgående retning, og skabte store kødannelser.

Vognbane et og to var lukket og trafikanter blev ledt udenom via nødsporet, siger Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Køen strakte sig helt til Fyn, da den var længst og bilisterne måtte se frem til længere rejsetid efter uheldet. 

Ifølge vagtchefen er ingen personer kommet alvorligt tilskade, men én blev tilset.

Kort tid efter ulykken blev der ryddet op, så bilister igen kunne bruge begge spor. Herefter gled trafikken stille og roligt, fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Læs også Storebæltsbroen spærret for biltrafik