Unge mænd kørte ind i vejtræ

Politiet formoder, at ulykke tidligt i morges blev udløst af en for høj hastighed

En køretur ad Niels Bohrs Alle i Odense kunne her til morgen været endt helt galt for tre unge mænd, der af endnu ukendte årsager kørte ind i et vejtræ.

- Vi har en formodning om, at der har været tale om for høj hastighed, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Hans Jørgen Larsen.

Politiet har desuden fået taget en rutinemæssig blodprøve på føreren af bilen for at finde ud af, om der har været alkohol involveret i ulykken.

Ulykken fandt sted omkring klokken 5.30, og der skete kun materiel skade på bil og træ.

Oversigt

    Oversigt