Utryghed på Lindevangsvej efter røveri

Fredagens hjemmerøveri mod en 86-årig kvinde på Lindevangsvej i Odense har skabt utryghed blandt de mange ældre i området.

Ejendommene på Lindevangsvej er ejet af en pensionskasse, og mange ældre borgere har lejligheder i området.

- Vi holder øje med hinanden, og de biler, der kommer. Vi kender jo dem, der bor her, og de biler der normalt kommer, siger Ellen Dyhrberg.

0806 lindevang1

Fredag rullede en fremmed Mercedes dog ind på Lindevangsvej. Tre østeuropæisk udseende mænd fulgte tilsyneladende efter den 86-årige kvinde, og overfaldte hende, da hun var på vej ind i hendes lejlighed.

- Det er ganske forfærdeligt, at en kvinde bliver overfaldet på den måde. Vi andre låser vores døre og kan ikke forstå hvordan det kan ske, siger Ellen Dyhrberg.

Et vidne havde set bilen følge efter den ældre kvinde, og politiet ankom kort efter på Lindevangsvej. Men da var røverne væk, og kvinden kom meget konfus og blødende fra hovedet ud fra sin lejlighed.

- Man bliver jo lidt utryg, når sådan noget kan ske her. Vi tænker på hvornår det rammer os andre, siger Anny Rasmussen.

0806 lindevang3

Politiet ved ikke præcis hvad der skete i kvindens lejlighed og hvad der er blevet stjålet.

- Hun er fortsat indlagt på OUH med blødninger i hovedet. Hun er meget konfus, og ved ikke hvad der er sket, fortæller vagtchefen hos Fyns Politi, Hans Frederiksen.

Kvindens tilstand bliver betegnet som stasbil, men hun skal nu scannes for at se om hun har pådraget sig skader i hovedet.

Hverken Anny Rasmussen eller Ellen Dyhrberg kendte den 86-årige kvinde.

0806 lindevang

- Vi har det ellers godt i det her område, og vi passer på hinanden og ser efter om der kommer fremmede og om lyset bliver slukket i lejlighederne om aftenen. Men nu skal vi til at være ekstra opmærksomme, siger Anny Rasmussen.

Fyns Politi har foreløbig fået otte henvendelser i sagen. Derudover har teknikere taget DNA-prøver fra lejligheden.

- Vi efterforsker på alle de spor vi har, men vi er fortsat meget interesseret i at høre fra vidner, der har set noget på Lindevangsvej eller kender bilen, siger Hans Frederiksen.

Politiet efterlyser bil:

Oversigt

    Oversigt