Væk i 15 dage: Efterlyst kvinde fundet i god behold

Fyns Politi har fundet 29-årig kvinde, der har været forsvundet i to uger.

Fyns Politi har fundet 29-årige Mianna Arlofelt, der har været forsvundet i mere end to uger. Hun er blevet fundet i god behold, oplyser politiet.

I sidste uge bad politiet om hjælp til at finde den 29-årige kvinde, der sidst var set den 12. marts i Svendborg, hvor hun besøgte en bekendt. 

Politiet frygtede, at der kunne være sket noget med Mianna Arlofelt, og politiet mente, at hun var søgt til misbrugsmiljøer i større byer – også uden for Fyn.

Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor man har fundet den 29-årige kvinde, men vil gerne takke dem, der har hjulpet i jagten på at finde hende.

- Fyns Politi vil gerne sige tak til alle, der har bidraget med oplysninger. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt