TV 2/Fyn følger i denne sæson ishockeyholdet fra Odense Bulldogs tæt. Vi er med bag facaden og følger holdet i tykt og tyndt.
I februar og marts kan du hver søndag se resultatet i vores serie "Hockey, håb & hårde hunde - bagom Odense Bulldogs".
Et af højdepunkterne i serien bliver, naturligvis, den sensationelle sejr i pokalfinalen mod Frederikshavn. En sejr der blev fejret i hallen, i bussen hjem og først sluttede ud på de sene nattetimer i Odenses natteliv.
En af årsagerne til den store fest var træner Brad Grattons anderledes bonusudbetaling til spillerne efter triumfen mod ligaens tophold. Se hvilken udbetaling der var tale om i videoen herover, hvor vi var med i omklædningen efter sejren.