Video: Folmer fra FISKI: - Det´ bare en almindelig dag for vos

Fiskedellerne skal da stadig steges - også selvom Dronningen er i byen.

Der har ikke været været royalt besøg i Bagenkop siden 1949. Men Folmer og Ann Marie Hansen, der driver FISKI i Bagenkop, er ikke sådan at dupere.

quote Hvis hun vil kigge på vos, så må hun komme herind

Ann Marie Hansen, FISKI i Bagenkop

Folmer Hansen er i fuld gang med at stege fiskedeller, da TV 2/FYN besøger FISKI.

- Hvordan har I forberedt jer på Dronningens besøg?

- Aldrig en bette. Overhovedet ette noget. Det' jo bare en ganske almindelig dag for vos, fortæller Folmer Hansen  på syngende langelandsk.

- Skal I hen og se på hende?

- Nej, vi bliver her og passer vor butik. Så'n er det.

Ann Marie Hansen har travlt med at servere frokost. 

- Skal du hen og kaste et blik på Dronningen?

- Jeg ser hende, når hun kører forbi. Hvis hun vil kigge på vos, så må hun komme herind, griner Ann Marie Hansen.

Og den jordnære indstilling er faldet i god jord, hvis man kigger på TV 2/FYNs Facebookside. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kenny Halsted skriver: Verdensklasse. Bagenkop når det er bedst. Og et kæmpe tab for HKM at gå glip af Fiskedellerne mm hos Fiski

Og en anden bakker op: Ten thumbs up for disse jordnære mennesker

Fredag besøger Dronningen Strynø. Læs programmet her Dronningen sejler videre: Next stop Strynø

 

Oversigt

    Oversigt