Vidner pågriber indbrudstyv i Middelfart

Natten til torsdag blev en tyv pågrebet, mens han var i færd med at skaffe sig adgang til Bubbas Bar & Natklub.

Sent om natten på en onsdag plejer Bubbas Bar & Natklub ikke at have åbent, men der var alligevel sene gæster på besøg.

Ifølge Fyns Politi forsøgte en mand nemlig at begå indbrud på beværtningen cirka klokken 03.34.

Tyvens plan med indbruddet kender politiet ikke til. Han nåede da heller aldrig langt med sine bestræbelser.

Under indbruddet blev han nemlig opdaget af to forbipasserende mænd. De to vidner skred til handling, tilbageholdt tyven og kontaktede politiet, der nu har ham i deres varetægt.

Fyns Politi oplyser, at manden først skal afhøres, før man beslutter, hvad der videre skal ske. Som udgangspunkt vil han blive sigtet for indbrudsforsøget.

 

Oversigt

    Oversigt