Vilhelmsen er glad men også lidt vemodig

SFs formand Annette Vilhelmsen glæder sig til at arbejde med de udfordringer, der ligger i hendes nye ministerium.

Farvel til jobbet som erhvervs- og vækstminister og goddag til et nyt som social-, børne- og integrationsminister.

Selvom mange i det fynske SF-bagland fredag har sagt, at den nye post som social-, børne- og integrationsminister er den rette for Annette Vilhelmsen, så er det ikke uden en smule vemod, at hun takker af i erhvervsministeriet:

- Det var jo vigtigt for mig at få erhvervs- og vækstministeriet da jeg blev minister og formand for SF. Jeg har været utrolig glad for det, det har betydet meget at være med til den dagsorden, der handlede om jobskabelse og hvordan vi kunne få skabt en grøn vækst. Så det var selvfølgelig også lidt vemodigt i dag at sige farvel til meget dygtige medarbejdere og kollegaer, men jeg vidste jo at jeg skulle herover, og det har også været en post som jeg meget gerne har villet have, og derfor er jeg meget glad for at kunne stå her i dag som ny social-, børne- og integrationsminister.

Oversigt

    Oversigt